Business i Skanderborg: Erhvervsvenlighed, grøn drift og ny erhvervspark
September 2026 blev præget af en stærk placering i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed, nye meldinger om grøn omstilling og fortsat fokus på arbejdskraft, mobilitet og virksomhedernes adgang til kommunal service. Skanderborg Kommune blev nummer 12 blandt landets kommuner i undersøgelsen, mens en international kranproducent blev omtalt som den første virksomhed i en ny erhvervspark. Samtidig satte kommunen socialt ansvar på erhvervsdagsordenen med planer om to årlige priser til arbejdspladser, der ansatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet.
Kort overblik
Den mest markante erhvervsnyhed i september var Dansk Industris placering af Skanderborg Kommune som nummer 12 i undersøgelsen af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen gik tilbage fra femtepladsen året før, men fastholdt dermed en plads blandt landets bedst placerede erhvervskommuner. Resultatet byggede på svar fra 100 virksomheder i kommunen, som tilsammen repræsenterede mindst 6.791 arbejdspladser og 31 procent af den private beskæftigelse i Skanderborg Kommune.
Virksomhederne vurderede især kommunens administration, indsats for uddannelse og arbejdskraft samt arbejdet med grøn omstilling positivt. Samtidig pegede undersøgelsen på infrastruktur, mobilitet og adgang til arbejdskraft som områder, hvor der fortsat var udfordringer. Det gjorde målingen relevant for både eksisterende virksomheder og nye etableringer, fordi rangeringen omfattede forhold, der havde direkte betydning for sagsbehandling, rekruttering og virksomheders daglige transport.
September bød også på konkrete erhvervspolitiske signaler. Skanderborg Kommune nåede målet om CO2-neutral drift, og kommunale oplysninger beskrev samtidig et fortsat fald i kommunens CO2-udledning. For virksomhederne havde udviklingen betydning, fordi kommunens egen drift fungerede som reference for den bredere erhvervsindsats, der i perioden var samlet i erhvervsindsatsplanen for 2026-2027.
Endelig blev arbejdskraft og socialt ansvar koblet tættere til erhvervspolitikken. Skanderborg Kommune besluttede at indføre to årlige priser til virksomheder og offentlige arbejdspladser, der gjorde en særlig indsats for borgere med problemer ud over ledighed. Initiativet rettede opmærksomheden mod småjobs, fleksjob, løntilskud og integrationsgrunduddannelse som mulige veje til flere bæredygtige ansættelser.
Skanderborg fastholdt en topplacering trods tilbagegang
Dansk Industris undersøgelse placerede i september Skanderborg Kommune på en 12. plads blandt landets kommuner. Året før havde kommunen ligget nummer fem. Tilbagegangen ændrede derfor placeringen, men ikke det overordnede billede af Skanderborg Kommune som en kommune med en høj vurdering blandt virksomhederne. Kommunen var samtidig den næstbedst placerede kommune i Business Region Aarhus.
Undersøgelsen viste, at virksomhederne fortsat vurderede kommunens administrative indsats højt. Skanderborg Kommune blev nummer ni i kategorien kommunal administration. For virksomhederne var det en væsentlig del af erhvervsrammen, fordi kontakten til kommunen blandt andet omfattede myndighedsbehandling, tilladelser, dialog og håndtering af praktiske spørgsmål i forbindelse med drift og udvikling.
På uddannelse og arbejdskraft blev Skanderborg Kommune nummer 11. Placeringen afspejlede en lokal udfordring, som mange virksomheder havde peget på: Det var ikke alene kommunal service, men også adgangen til kvalificerede medarbejdere, der afgjorde, om virksomheder kunne udvide, fastholde produktion eller besætte ledige stillinger. Derfor havde kommunens samarbejde med uddannelsesaktører og virksomheder en direkte erhvervsmæssig betydning.
Resultatet var baseret på svar fra 100 virksomheder. De deltagende virksomheder repræsenterede mindst 6.791 arbejdspladser, svarende til 31 procent af den private beskæftigelse i Skanderborg Kommune. Tallene gav dermed et konkret indblik i virksomhedernes vurdering af kommunen, men undersøgelsen var samtidig en spørgeskemamåling og beskrev ikke alle virksomheder eller alle dele af det lokale erhvervsliv.
Infrastruktur og arbejdskraft stod fortsat på dagsordenen
Selv om Skanderborg Kommune klarede sig højt i den samlede erhvervsvenlighedsmåling, viste resultaterne også områder med plads til forbedring. Virksomhederne pegede på infrastruktur og mobilitet som udfordringer. Det havde betydning i en kommune med arbejdspladser fordelt på flere bysamfund og erhvervsområder, hvor transporttid, forbindelser og adgang til medarbejdere påvirkede både rekruttering og varetransport.
Adgangen til arbejdskraft var tæt forbundet med mobilitet. Hvis medarbejdere havde vanskeligt ved at komme til arbejdspladserne, kunne det begrænse rekrutteringsgrundlaget, også når virksomhederne lå uden for de største byområder. Derfor var spørgsmålet om infrastruktur ikke kun et trafikale spørgsmål, men også et spørgsmål om arbejdsmarkedets rækkevidde og virksomhedernes muligheder for at finde de rette kompetencer.
Kommunens erhvervsindsatsplan for 2026-2027 samlede den overordnede indsats i 17 konkrete initiativer. Planen byggede på fire strategiske spor: tæt dialog og samarbejde, bæredygtigt erhvervsliv, arbejdskraft og rekruttering samt infrastruktur og mobilitet. I september gjorde DI-målingen det tydeligt, at netop de fire spor havde praktisk betydning for virksomhedernes vurdering af de lokale rammevilkår.
For Skanderborg Kommune betød det, at en høj samlet placering ikke fjernede behovet for prioritering. Kommunens styrker lå blandt andet i administration, uddannelse og grøn omstilling, mens mobilitet og arbejdskraft fortsat krævede opmærksomhed. Det gav erhvervspolitikken en konkret balance mellem at fastholde fungerende service og håndtere de forhold, som virksomhederne beskrev som barrierer for drift og vækst.
Grøn omstilling blev koblet til kommunens egen drift
Skanderborg Kommune meddelte i september, at kommunen havde nået målet om CO2-neutral drift. Oplysningen vedrørte kommunens egen drift og skulle derfor ikke forveksles med, at alle udledninger i kommunen var elimineret. Samtidig viste kommunale oplysninger, at Skanderborgs samlede CO2-udledning fortsat faldt. Begge forhold placerede klimaindsatsen centralt i kommunens dialog med virksomhederne.
Den kommunale drift omfattede de aktiviteter, som Skanderborg Kommune selv havde ansvar for. Når kommunen nåede et mål om CO2-neutral drift, havde det derfor betydning som en intern standard for indkøb, bygninger, transport og øvrige driftsområder. Det kunne også påvirke lokale leverandører, fordi kommunens klimakrav og prioriteringer indgik i rammerne for offentlige opgaver og samarbejder.
DI-undersøgelsen viste samtidig, at virksomhederne fremhævede Skanderborg Kommunes arbejde med grøn omstilling. Det var en del af forklaringen på, at kommunen fortsat lå højt i målingen. For erhvervslivet var grøn omstilling ikke alene et spørgsmål om målsætninger, men også om adgang til rådgivning, konkrete projekter, energiløsninger og stabile krav fra offentlige samarbejdspartnere.
September indeholdt desuden en omtale af kommunens klimapulje og et projekt med Tiny Houses. Det lokale perspektiv var, at klimaarbejdet blev koblet til konkrete løsninger og ikke kun til overordnede reduktionsmål. For virksomheder kunne den type initiativer skabe efterspørgsel efter rådgivning, byggeløsninger og materialer, men kilderne beskrev ikke konkrete kontrakter eller omsætningseffekter og gav derfor ikke grundlag for at fastslå sådanne effekter.
Ny erhvervspark fik sin første virksomhed
Den 3. september blev en international kranproducent omtalt som den første virksomhed i en ny erhvervspark i Skanderborg Kommune. Etableringen var et konkret tegn på, at kommunen arbejdede med at udvide og udvikle arealer til erhverv. For lokalområdet betød en første virksomhed i en ny park, at udviklingen gik fra planlægning til faktisk erhvervsmæssig anvendelse.
En international produktionsvirksomhed kunne tilføre kommunen arbejdspladser, leverandørrelationer og efterspørgsel efter lokale serviceydelser. Kilderne indeholdt imidlertid ikke et dokumenteret antal nye arbejdspladser, en tidsplan for fuld etablering eller oplysninger om investeringens størrelse. Disse oplysninger blev derfor ikke lagt til grund for en vurdering af den økonomiske effekt.
Erhvervsparken havde samtidig betydning for kommunens arbejde med erhvervsarealer. Når en første virksomhed etablerede sig, kunne det styrke områdets synlighed over for andre virksomheder, men en sådan afledt effekt var ikke dokumenteret i septembermaterialet. Det faktuelle udgangspunkt var, at kranproducenten blev omtalt som den første virksomhed, og at etableringen indgik i kommunens løbende erhvervsudvikling.
Nyheden skulle ses i sammenhæng med virksomhedernes vurdering af infrastruktur og mobilitet. En erhvervspark skulle ikke kun have ledige arealer, men også fungere i forhold til transport, medarbejderadgang og kommunal service. Derfor blev etableringen både en virksomhedsnyhed og en prøve på, om de lokale rammevilkår kunne understøtte nye erhvervsområder over tid.
Socialt ansvar blev gjort til en del af erhvervsindsatsen
Skanderborg Kommune besluttede i september at indføre to årlige priser til arbejdspladser, der gjorde en særlig indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Den ene pris skulle gives til en privat virksomhed ved erhvervslivets nytårskur, mens den anden skulle gives til en offentlig arbejdsplads ved det årlige ledertræf. Initiativet gjorde socialt ansvar til et synligt element i kommunens relation til arbejdspladserne.
Priserne var rettet mod virksomheder, der skabte plads til borgere med udfordringer ud over ledighed. Det omfattede blandt andre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og modtagere af ledighedsydelse. For virksomhederne handlede indsatsen om at kunne organisere arbejdsopgaver og ansættelser, så borgere med nedsat arbejdsevne eller andre barrierer fik mulighed for at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Kommunen ville blandt andet se på antallet af bæredygtige ansættelser og på et længerevarende engagement i sociale indsatser. Småjobs, fleksjob, løntilskud og integrationsgrunduddannelse blev nævnt som eksempler på indsatser, der kunne indgå i vurderingen. Dermed blev initiativet knyttet til konkrete arbejdsmarkedsforløb frem for alene generelle erklæringer om ansvarlighed.
For Skanderborg Kommune havde ordningen også en erhvervspolitisk funktion. Den kunne skabe en tydeligere platform for dialog mellem virksomheder, jobcenter og kommune om rekruttering af borgere, som ikke umiddelbart passede ind i ordinære ansættelsesforløb. Priserne ændrede ikke i sig selv arbejdsmarkedsvilkårene, men de gjorde den lokale indsats synlig og gav kommunen et nyt redskab til at fremhæve virksomheder, der arbejdede systematisk med inklusion.
